Det behøver ikke kræve store investeringer at nytænke et klasserum

På Auning Skole har man øget elevernes motivation og skabt fleksibel undervisning med relativt få midler. Til gengæld kræver det tid, masser af prøvehandlinger og et stærkt ejerskab blandt både ledelse og pædagogisk personale, når skolens rum skal omdannes til en aktiv medspiller i undervisningen.

Sådan blev rummene til

I 2022 satte Norddjurs Kommune gang i en fælles kommunal indsats med fokus på at styrke det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Det satte gang i en proces på Auning Skole omkring brugen af det fysiske læringsmiljø. En proces, der udviklede sig til, at alle kommunens skoler kom igennem en uddannelse i rum og pædagogik.

På det tidspunkt havde to lærere på Auning Skole allerede gjort sig gode erfaringer med, hvordan klasserummet kan bruges som en didaktisk og pædagogisk medspiller i undervisningen. Interessen for klasserummet startede, da de to lærere overtog en 3. klasse, hvor der var uro, og hvor eleverne løb væk, når de skulle lave gruppearbejde. Det satte tanker i gang hos de to lærere om deres undervisning og brug af klasserummet. I dag er den 3. klasse blevet til 6. klasse, som over årene har gjort sig flere gode erfaringer med indretningen af klasserummet.

Sådan gik de til opgaven

Som et led i uddannelsen lavede de to lærere på Auning Skole en prøvehandling, hvor de sammen med eleverne og deres forældre indrettede klassen på en ny måde. Deres undervisning tog samtidig udgangspunkt i teorien om det tænkende klasserum.

I dag er hele Auning Skole i gang med at gentænke og udvikle det fysiske klasserum til en aktiv medspiller i undervisningen. Hele det pædagogiske personale på Auning Skole har deltaget i en uddannelse om rum og pædagogik, og hvert team har efterfølgende fået 1.500 kroner til indretning af deres klasserum sammen med fagligt inspirationsmateriale udarbejdet af Norddjurs Kommune.

”Vi har Danmarks bedste klasselokale!”

Elev, Auning Skole

Sådan er rummet indrettet

Zoneinddelingen i klasserummet bruges aktivt i undervisningen og skaber variation. Afhængigt af, hvor eleverne arbejder bedst, er der mulighed for at sidde enten ved gruppeborde, tomandsborde, i sofaen eller stå ved et højbord. Nogle elever har behov for helt faste pladser, som de ikke rykker fra, og som er mere skærmede.

Hjælpebordet erstatter det traditionelle kateder. Her kan en elev sætte sig, hvis vedkommende ønsker hjælp af læreren eller af sine klassekammerater.

Visuel støj er der stort set ikke noget af i rummet. Der hænger meget lidt på væggene – et ønske, der er kommet fra eleverne for at give mere ro. De oplever, at klasserummet er mere hjemligt, når der ikke hænger en masse ligegyldige plakater og læringsmål på væggene.

Skærmene midt i klasserummet medvirker til at inddele rummet i zoner. Eleverne er glade for dem og føler, at de bedre kan koncentrere sig om deres gruppe. På samme måde bruges reoler og skabe til at lave arbejdszoner i klasserummet.

Elevernes sko og tasker har fast plads på gangen. Beslutningen om at indføre skofri skole har givet et renere klasserum med mulighed for at bruge gulvet til at sidde på. Taskerne hænger på gangen, hvilket giver mere plads og mindsker rodet i klasselokalet, og samtidig minimerer det uro, når eleverne skal hente noget i deres taske.

Beskedzonen foran tavlen er der, hvor al undervisning i 6. klasse på Auning Skole begynder. Her sidder eleverne tæt sammen på gulvet eller på stole til fælles samling, instruktion og gennemgang af opgaver. Her kan alle se og høre. Beskedzonen gør, at eleverne er mere opmærksomme, når de samles tæt om tavlen, og der er færre forstyrrelser.

”De elever, der har udfordringer, kan vi give en fast plads med afskærmning. Men fordi vi har flere skærmede pladser, stikker de elever ikke så meget ud. Generelt mærker alle elever bedre efter deres behov på dagen og vælger en plads derefter.”

Lærer, Auning Skole

Sådan fungerer rummene

Motivationen kan øges med få midler

Selvom Auning Skole stadig er relativt nye i arbejdet med at indrette og bruge skolens klasserum mere didaktisk, har de gjort sig flere vigtige erfaringer: Med relativt enkle midler til indretning oplever både ledelsen og de to lærere på 6. årgang, at det øger elevernes motivation og glæde ved at gå i skole, når medarbejderne har aktivt fokus på og arbejder med klasserummets indretning. Tre gange i løbet af skoleåret evaluerer lærerne på 6. årgang indretningen af klasserummet. Her spøger de eleverne, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og laver forandringer ud fra det.

Skærme skaber mere lige vilkår

Skærmene i 6. årgangs lokale, som medvirker til at skabe zoner i klasserummet, gør, at flere elever bedre kan koncentrere sig. Skærmene bidrager også til, at elever med særlige udfordringer indgår på mere lige vilkår i klassen, fordi alle elever mærker efter, hvor de sidder bedst – og flere ønsker at sidde afskærmet.

Medarbejderne har fået et fælles, fagligt projekt

Personalet på Auning Skole tænker i højere grad over, hvordan de kan tænke rummets indretning ind i deres forberedelse af undervisningen. Det har givet dem et fælles projekt, som udvikler deres professionelle tilgang og deres undervisning.

3 vigtige læringer

1. Der er ikke langt til plejer, når det handler om indretningen og brugen af klasserummet. Det kræver, at man som skoleledelse hele tiden følger op. På Auning Skole har læringsgrupper på tværs af skolen været med til at sikre løbende erfaringsudveksling blandt lærerne. En anden vigtig krog til at fastholde fokus er ifølge ledelsen på Auning Skole at sætte arbejdet med skolens læringsrum ind i skolens årsplan og ind i lærernes arbejdstid som udviklingsområde.
2. Det er en god investering at lave prøvehandlinger og efterfølgende evaluere på dem. Både i årgangsteamet og med inddragelse af og input fra eleverne. Undersøg sammen, hvad der virker, og hvad der ikke virker – og juster ud fra de erfaringer, I gør jer. På Auning Skole er man i høj grad stadig i proces og danner hele tiden nye erfaringer. Det tager tid. År. Undervejs har skolen haft god succes med at trække på erfaringer udefra. Blandt andet fra andre skoler, som også har arbejdet aktivt med skolens rum.
3. Det har været en positiv overraskelse for ledelsen på Auning Skole, hvor små greb der skal til for at skabe en stor effekt i arbejdet med skolens rum. Hvert team har haft 1.500 kroner til rådighed til indretningen af deres klasserum, og det har bidraget til en masse kreative løsninger og fokus på genbrug og genanvendelse.