I 3.c leder de efter fremtidens klasselokale
– før skolen bygges om

Bjergmarkskolen tester i øjeblikket nye måder at indrette klasselokaler på forud for en større renovering. I 3.c betyder det et mere fleksibelt læringsrum, hvor nye møbler og prøvehandlinger har givet eleverne mere bevægelse – og et stærkt ejerskab over deres klasse.

Sådan blev rummene til

Bjergmarkskolen er fra 1960’erne og står i skrivende stund overfor en større renovering, da både bygninger og indeklima er i en dårlig stand. Men inden håndværkerne går i gang, har skolen besluttet at hente nye erfaringer og teste andre måder at indrette sig på. Målet er, at både ledelse og det pædagogiske personale bliver klogere på, hvordan skolens rum skal indrettes i fremtiden.

Drømmen er at skabe et fleksibelt klasserum, som giver plads til mere aktiv og praktisk undervisning. Samtidig skal der være plads til at skabe ro for de elever, der har særligt brug for det i perioder.

Sådan gik de til opgaven

I forbindelse med Holbæk Kommunes beslutning om at renovere Bjergmarkskolen, satte kommunen i samarbejde med skolens ledelse en række workshops op med ekstern hjælp, hvor hele skolens pædagogiske personale var involveret. Det har givet skolen blod på tanden og lyst til mere viden, inden de endelige beslutninger om skolens nye indretning skal træffes i forbindelse med ombygningen.

Derfor har Bjergmarkskolen besluttet at arbejde med prøvehandlinger forud for renoveringen. Her har de fået hjælp til at arbejde pædagogisk med deres rum og indretning i et længere forløb. Herefter har de medvirkende læreres ønsket sig nye møbler til deres klasselokale, som understøtter den pædagogiske tilgang, de har valgt at afprøve.

I alt fire klasserum samt skolens bibliotek er med i forløbet, og de har allerede gjort sig flere gode erfaringer, som de kan tage med videre i renoveringsprojektet. Forløbet med prøvehandlinger med tilknyttede læringskonsulenter og indkøb af nye møbler til fire klasselokaler samt biblioteket har kostet samlet set 750.000 kroner.

”Det er gået meget bedre for mig i skolen, efter vi fik møblerne og begyndte at arbejde på den nye måde. Det er nemmere at finde ro, når der er rum i rummet.”

Elev, Bjergmarksskolen

Sådan er rummet indrettet

Trappen består af tre bænke og bruges, når eleverne samles til morgensang og til gennemgang af fagligt stof. Trappen bruges også i løbet af undervisningen til at markere, hvis man som elev har brug for hjælp eller er færdig med en opgave. Trappen kan foldes sammen, når den ikke er i brug, så den ikke optager plads i lokalet. På trappen oplever eleverne, at de kan se og høre alle.

Sko er no go i klassen for at sikre, at gulvet er rent og kan bruges til bevægelse og til at sidde på.

Læsehulen er et fast møbel i form af en lukket niche, hvor man kan sidde blødt og afskærmet. Den er populær blandt eleverne, som ønsker sig flere af dem, da den kun kan bruges på skift.

Alle skoletasker har fast plads på knager under tavlen. På den måde fylder de ikke i rummet, men er stadig tæt på eleverne.

De flytbare filtskærme kan eleverne selv vælge at sætte op ved deres arbejdsplads, hvis de har brug for koncentration og fordybelse.

Borde og stole har hjul og er lette, så de nemt kan flyttes rundt og ud til siden. Det betyder, at gulvet hurtigt kan ryddes for at give plads til bevægelse.

Whiteboards på bordene giver eleverne mulighed for at skrive på dem. Bordene kan vippes, så eleverne kan stå op ved dem. Det understøtter ideen om, at man skal bruge kroppen i undervisningen.

Sådan fungerer rummene

Rummet har ændret undervisningen

Undervisningen i 3.c har ændret sig, efter de nye møbler er kommet ind i rummet. Indretningen fordrer, at Mette og de andre medarbejdere som kommer ind i klassen, følger de samme principper for undervisningen. Den foregår sådan, at der veksles mellem samling på trappen, koncentreret læsetid, opgaver ved bordene alene eller i grupper, en bevægelsesaktivitet og så tilbage på trappen. Klassen oplever derfor en mere varieret undervisning. Mette og hendes kolleger i klassen oplever også, at de får meget ud af at samarbejde om deres undervisningspraksis i forbindelse med rummet.

Plads til bevægelse – og til ro

Trods få kvadratmeter oplever Mette og hendes kolleger, at der er blevet meget mere plads til fysisk udfoldelse i klasserummet, fordi eleverne kan stå op og sidde på forskellige måder. Også eleverne i 3.c giver udtryk for, at klasserummet fungerer meget bedre end før, hvor alle sad ved borde hele dagen. Og de oplever, at det er nemmere at finde ro, når der er flere rum i rummet.

Eleverne ved, hvor de bedst kan koncentrere sig

Med den nye indretning har eleverne fået mulighed for at prøve forskellige siddepladser af og selv tage stilling til, hvor de bedst kan koncentrere sig i deres arbejde. Det har resulteret i mange gode fagsnakke med klassen om, hvordan man bedst tager imod læring, og det har givet dem en bedre forståelse for hinandens forskellige behov.

3 vigtige læringer

1. Skolen oplever, at medarbejderne er nysgerrige på at høste læring fra prøvehandlingerne, så de kan finde frem til, hvad der virker for dem, og hvad de kan bygge videre på. Den indsats giver også ny viden og erfaringer til resten af skolen.
2. Mette, der er klasselærer i 3. c., har brugt en del tid på at researche og hente viden og inspiration for at finde frem til, hvad hun vil pædagogisk, inden hun sammen med resten af teamet omkring klassen besluttede sig for indretningen. Den proces har været afgørende for at vælge de rette møbler og designet af rummet.
3. Skolens tilgang med prøvehandlinger har betydet, at eleverne føler sig mere inddraget, fordi deres lærere ofte spørger dem, hvordan de synes rummet og den nye indretning fungerer. Det betyder, at eleverne har taget et stort ejerskab over rummet og løbende kommer med forslag og input til indretningen. Selvom 3.c. og Mette stadig er i proces med indretningen, har det givet en følelse af fællesskab, at de gør tingene sammen, og at de passer på klassen sammen.