Skolelederen drømte
om en skole uden stole

Og det fik han – næsten. I dag er stolene på Grindsted Skole i klart mindretal og suppleret af sækkestole, puder og taburetter. De er symbolet på en anderledes skole, som er indrettet med et klart formål: At øge elevernes trivsel og lærernes mulighed for at variere undervisningen. Og det er i den grad lykkes.

Sådan blev rummene til

Det startede som et ønske hos ledelsen. Et ønske om at tænke skolen helt anderledes. Finde nye veje til høj trivsel hos alle elever uanset deres udgangspunkt. Inkludere alle i fællesskabet. Udgangspunktet var en skole uden stole, hvilket fra starten fik stor opbakning blandt skolens pædagogiske personale.

Ønsket om at gå anderledes til værks i indretningen af Grindsted Skole opstod hos ledelsen i 2017. Dengang stod skolen overfor en udvidelse og et behov for at kunne rumme flere elever – også flere med særlige behov. Det gav anledning til at nytænke det pædagogiske fundament og skabe en anderledes skole. Medarbejderne var med på ideen, og sammen med ledelsen og eleverne på Grindsted Skole satte de gang i en proces, der under selve ombygningen også involverede eksterne rådgivere.

Ombygningen af Grindsted Skole og indkøb af nyt inventar har samlet set kostet 18 mio. kroner.

Sådan gik de til opgaven

Processen mod en anderledes skole involverede bl.a. en studietur samt pædagogiske dage, hvor både elever og medarbejdere drøftede og tegnede deres drømmeskole og byggede modeller. Også skolens pedel og rengøringspersonale blev inddraget fra begyndelsen og bidrog med deres perspektiver på brugen og indretningen af skolens rum. Herefter blev et egentligt byggeudvalg nedsat.

Næste skridt var at sælge alle skolens møbler til en friskole. Det gav mulighed for at starte forfra på et blankt stykke papir og tænke skolen i en helt ny retning. Målet var fleksible rum, som inviterer til mange måder at undervise på. Samtidig skulle indretningen inspirere til mere fysisk aktivitet og give eleverne flere forskellige steder at arbejde – afhængigt af deres foretrukne læringsstil.

”Man får flere venskaber i klassen. På min gamle skole havde man faste pladser og kunne ikke sidde med sine venner. Her kan man sidde lidt over det hele.”

Elev, Grinsted Skole

Sådan er rummet indrettet

Stole er der så få af som muligt i klasserummet. I de yngste klasser er der max fire stole, og i 5.- 6. klasse er der max syv. Alle stole er på hjul, så de er nemme at flytte rundt. I klasserummet er der også masser af sækkestole, puder, lette skamler, højborde og siddetrapper.

En hems med trappe er fast inventar i alle klasselokaler op til 4. klasse. Hemsen er en af de ideer, der kom fra skolens elever i proces-fasen. Herfra kan man se ud i klasserummet, og den bruges både i pauserne og som arbejdsplads i timerne.

Gange og opholdsarealer benyttes også af eleverne i undervisningen. For at undgå forstyrrelser har man besluttet, at de mest trafikerede gangarealer ikke er indrettet med arbejdspladser og grupperum. Til gengæld er der skabt opholdssteder i de rum, der er mere tilbagetrukket. Her kan eleverne lave gruppearbejde eller fordybe sig i egne projekter.

En totempæl erstatter mange af de klassiske, firkantede borde i klasserummet. Totem-møblet indeholder skriveplader, der kan flyttes i højden. Pladerne kan også tages af og bruges som underlag, når man f.eks. sidder i en sækkestol og arbejder. Når eleverne har brug for hjælp fra læreren, stiller de sig hen til cirkelbordet i klasserummet.

Rod er et ’no go’. For jo mere ro, der er i omgivelserne, jo mere ro er der hos børnene. Derfor er visuel støj et stort fokus på skolen og har været det fra starten. Hvis noget går i stykker, bliver det hurtigt repareret, da det er med til at signalere over for børnene, at her passer man på tingene.

”Ideen om, hvordan jeg gerne vil være lærer, får jeg opfyldt her.”

Lærer, Grinsted Skole

Sådan fungerer rummene

Mere bevægelse og fællesskab

Den nye indretning af klasserummene på Grindsted Skole har givet lærerne mulighed for at skrue op for variationen og mængden af aktiviteter og bevægelse i undervisningen. Men den nye indretning kræver også, at man som lærer slipper lidt mere kontrollen og lader eleverne være mere selvstændige i deres valg af arbejdssted samtidig med, at man er tydelig i sin klasseledelse. Ledelsens ønske om bedre trivsel og et mere rummeligt fællesskab blandt elever og medarbejdere er også lykkedes. I dag har Grindsted Skole den højeste trivsel blandt skolerne i Aalborg Kommune. Derudover oplever ledelsen, at ombygningen af skolen har været med til at tømre skolens medarbejdere sammen og givet dem et fælles fagligt ståsted.

Frie pladser øger forventningen til eleverne

Elevernes mulighed for selv at bestemme, hvor de vil sidde, har mod forventning ikke skabt mere uro. Tværtimod oplever skolen, at den nye indretning har bidraget til mere ro. Selvfølgelig kan der være arbejdsuro, men ikke generende støj der forstyrrer. Når eleverne sidder udenfor klasserummet, er der en klar forventning til dem om, at de arbejder. Hvis det ikke fungerer, må de ind i klassen igen. Der kan også være perioder, hvor der er brug for faste pladser særligt i de yngste klasser eller hos enkelte elever. I det tilfælde er eleven ofte selv med til at bestemme, hvor den plads skal være.

Brugen af inventar ændrer sig over tid

Det ændrer sig løbende, hvor meget de enkelte møbler og selve indretningen bliver brugt på Grindsted Skole. Det varierer også fra år til år, om det er hemsen eller sækkestolene, der er særligt populære. Oplevelsen er, at det ændrer sig, efterhånden som eleverne bliver ældre. Nogle år sidder eleverne meget i klasserummene, og andre år søger de mere ud i opholdsrummene. På den måde er fleksibiliteten og flytbarheden på mange af skolens møbler en stor fordel.

3 vigtige læringer

1. Selve processen frem mod en ny indretning af skolen og en anderledes brug af skolens rum er enormt vigtig. Den skal være åben, den må ikke forjages, og den kræver høj grad af medinddragelse, hvis det skal lykkes på den lange bane og skabe reel værdi for elever og medarbejdere. I den proces er det vigtigt at hente inspiration fra andre skoler. Og det er vigtigt at tage alle bekymringer og perspektiver med – også fra rengøring og pedellen, som efterfølgende skal drifte rummene.
2. Den største udfordring for Grindsted Skole i processen var forældrene. De udtrykte bekymring for de nye ideer og den anderledes indretning. Skolens bestyrelse bakkede op om medarbejdernes ideer og tog et møde med forældrene, hvor de blev betrygget i fordelene ved den nye indretning. Her valgte man også at inddrage en ergoterapeut, der som fagperson kunne oplyse og berolige forældrene. Et år efter indflytning blev indretningen evalueret. Og her kunne forældrene tydeligt se en positiv effekt på elevernes trivsel og læring.
3. Som lærer kræver det noget andet at undervise i et klasserum, der er indrettet uden faste borde og stole. Her skal man kunne slippe kontrollen, for der skal styres på en anden måde.