Skolens rum

Mellervangskolen, Aalborg Kommune

Det begynder som i et eventyr: Gennem et garderobeskab og ind i et hemmeligt rum. På Mellervangskolen i Aalborg venter Det skæve rum – et læringsunivers, der vækker nysgerrighed, mod og lysten til at lære.

På Mellervangskolen har to lærere skabt Det skæve rum – et nytænkende og kreativt rum, hvor alle elever skal opleve succes. Målet var at skabe et læringsrum med en mere legende tilgang til læring, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn, hvor alle kan være med og føle sig inkluderet – uanset fagligt niveau og hvilken position, de har i fællesskabet.

I 2011 fik de to lærere tildelt timer og 25.000 kroner til at designe og indrette rummet med input fra både ledelsen og kolleger. Selvom skolens elever ikke blev direkte inddraget i indretningen af Det skæve Rum, spiller de i dag en stor rolle i, hvordan rummet bruges i selve undervisningen og må flytte rundt på det meste og bruge rummet frit.

I dag er Det skæve rum blevet en fast del af skolens læringsrum, og flere lærere bruger det som supplement til klasserummet uanset fag. Her kan de lave mere aktivitetsbaseret undervisning, hvor eleverne får opgaver, der skal løse kreativt i grupper – f.eks. bygge en model, der viser pytagoras som en del af matematikundervisningen. Lokalet er i dag en del af Aalborg Kommunes skoletjeneste og anvendes dermed også af andre lokale skoler.

Døren, som er placeret på gulvet midt i rummet, kan åbnes og belyses direkte. Døren bruges som scene og sætter en fokuseret ramme for fremlæggelser. En gruppe elever bliver kaldt op og stiller sig bagved døren. Når de er klar, åbner de døren og træder ud for at fremlægge.

Indgangen til Det skæve rum går gennem et gammelt garderobeskab. Herfra er der lavet et hul i væggen ind til selve lokalet. Garderobeskabet er med til at vækket elevernes nysgerrighed fra det øjeblik, de træder ind i Det skæve rum.

Æstetikken er præget af genbrugsmøbler, planter og organiske former. Der står et gammelt badekar i rummet, og der er udstillet elevproduktioner flere steder i lokalet. På skilte i rummet står der: “Det er ok at fejle”.

Masser af gulvplads i midten af rummet skaber mulighed for fysiske aktiviteter og kreativitet. Man kan skrive med kridt på gulvet og dermed bruge det til at skitsere ideer. Det skaber en anden dynamik, og det er nemmere for alle at følge med, når de f.eks. brainstormer på gulvet. Det er også her, der er fremlæggelser for hinanden.

De små afskærmede rum i lokalet er med til at skabe fordybelse og plads til gruppearbejde. De elever, der skal have mere tid til opgaven, kan få ro til det, og andre kan f.eks. få nye opgaver imens.
Når man er skærmet visuelt fra de andre, bliver man ikke så nemt forstyrret.

Lyset og visuelle stimuli er reguleret ved, at rummet er mørklagt med skodder for vinduerne. Skodderne gør, at man ikke bliver forstyrret af det, der sker uden for lokalet. Dermed kan man nemmere arbejde koncentreret og fordybet. Der er et spotlys i loftet, som kan tændes, når der er fremlæggelser, samt standerlamper ved rummets fem sidde-nicher, så der kan tændes lys ved hver elevgruppe. Det betyder, at lærerne kan kontrollere lyset i lokalet, hvilket hjælper med at skabe fokus hos eleverne.

Her må man gerne begå fejl

Der sker noget med eleverne, når de kommer ned i Det skæve rum. Her må man gerne tænke mere kreativt, tænke i skæve løsninger og begå fejl. Det mærkes på eleverne. Der opstår en anden dynamik i klassen, og at eleverne bliver mere nysgerrige på hinanden i Det skæve rum.

Æstetikken betyder rigtig meget

Det gælder også de gamle genbrugsmøbler, naturmaterialerne og de organiske former. De sanseindtryk, rummet giver, vækker en helt anden stemning og nysgerrighed hos eleverne. Og mange elever sænker skuldrene og slapper mere af her end i et almindeligt klasserum.

Elever med særlige behov trives her

Elever, der ikke trives så godt i klasserummet, får lys i øjnene, når de kommer ned i Det skæve rum. Det gælder også elever fra skolens specialklasser, som har særlig glæde af rummet. De smiler og er mere deltagende. Måske fordi det er det ok at fejle her. Måske fordi rummet er trygt og rart. Måske fordi rummet er skævt, anderledes og mere inspirerende at være i.

Eleverne er mere engagerede når de er i Det skæve rum

Lærerne oplever, at de i højere grad kan lade eleverne arbejde selvstændigt og ikke behøver at blande sig, når de er i Det skæve rum. Men det kan være udfordrende for nogle lærere, der skal holde sig selv mere tilbage og ikke forstyrre eleverne i læreprocessen.

Respekt for elevernes arbejdsproces

I rummet bruges en syngeskål, som er en skål, hvor man slår en tone frem, der klinger af. Med den får lærerne elevernes opmærksomhed og er med til at styre læreprocessen. Det er respektfuldt for elevernes arbejdsproces at give dem tid til at rundet det af, de er i gang med. Alle synes, det er et fantastisk værktøj.

  1. Som lærer kan man være mere fleksibel i Det skæve rum og i højere grad lade eleverne arbejde nysgerrigt og selvstændigt. Her får de andre oplevelser af, hvad læring også kan være. Her behøver man som lærer ikke være så fastlåst på mål og på at køre eleverne i samme retning. Det er man ofte i klasselokalet.
  2. I den første tid var der stor fokus på ibrugtagning af rummet. Derfor besluttede man på Mellervangskolen, at alle lærere skulle anvende det minimum to gange om året. På lærermøder formidlede man løbende erfaringer med brugen af rummet og konkrete succeser med elever, der har det svært i klasserummet, men som oplever succes i Det skæve rum.
  3. Mellervangskolen har prøvet at flytte elementer fra Det skæve rum ud i klasserummene, men det har vist sig svært. Der er praktiske hensyn som rengøring og timer, og ikke alle lærerne er lige meget med på den kreative retning.

Mød seks skoler, der har sat fokus på den praksisfaglige undervisning:

Kontakt
Bygherreforeningen
BLOX, Bryghuspladsen 8
1473 København K
Telefon: (+45) 7020 0071
info@bygherreforeningen.dk