Her siger vi ikke mine elever, men vores elever

Da Peder Lykke Skolen stod over for en større renovering, lød der et klart nej tak fra det pædagogiske personale til at ændre skolens oprindelige indretning med åbne klasserum. Det ligger i skolens DNA, at undervisningen ikke sker bag en lukket dør, og at lærerne hele tiden er tilgængelige for hinanden og for eleverne på tværs af årgangen. Den indretning kræver en helt særlig adfærd, som øves fra de helt små klasser.

Sådan blev rummene til

Peder Lykke Skolen er et klassisk eksempel på en åben plan skole, som var særligt populære i 1970’erne. Her gjorde man op med de tidstypiske, traditionelle klasselokaler, som blev erstattet af åbne rum for at give mulighed for mere fleksibel og varieret undervisning. En tilgang, som Peder Lykke Skolen har fastholdt lige siden – også efter at skolen blev renoveret i 2019 og udvidet fra tredje til fjerde spor.

Med renoveringen fulgte blandt andet akustikregulering, mere lys og nye møbler, men det oprindelige æstetiske udtryk fra 1970’erne og de åbne klasserum er bibeholdt efter stort ønske fra skolens pædagogiske personale. Det at være en åben plan skole – og den pædagogik der følger med – er i dag en del af skolens DNA.

”Jeg var ved at dø af skræk, dengang jeg startede her. Alle kunne jo høre min undervisning, men nu kan jeg ikke forestille mig det anderledes.”

Lærer, Peder Lykke Skolen

Sådan er rummet indrettet

Centralrummet. Hvert hus indeholder et centralrum, som er indrettet med gruppeborde, sofaer, små nicher og et trappemøbel. Rummet bruges primært til gruppearbejde uden for klasserummet, men også som et sted, hvor man kan trække sig lidt fra det store fællesskab efter behov. I centralrummet står desuden et lærerbord, hvor husets lærere har forberedelse og holder pauser. På den måde er de meget tilgængelige for eleverne.

Æstetik. Peder Lykke Skolen fremstår som en autentisk 1970’er-skole med den tids æstetik som ramme. Skolens tekniske medarbejdere sætter en ære i, at skolen fremstår pæn, og de inddrager løbende elevrådet for at sikre ejerskab blandt eleverne. Teknisk service deltager blandt andet på elevrådsmøderne, hvor de taler med eleverne om, hvordan skolen gerne skal fremstå, og hvor mange midler, der bliver brugt på reparationer. Det har resulteret i, at elevrådet løbende laver kampagnevideoer med budskabet om, at alle skal passe godt på tingene og på skolen.

Tårne og trapper. I Centralrummet er
der også et trappemøbel og tårne. Begge møbler bliver af eleverne beskrevet som gode til at hænge ud på og fungerer derfor godt til pauser. Men de bliver af hverken elever eller lærere betragtet som gode arbejdspladser, da de ikke er møbleret og ikke har stikkontakter til elevernes computere.

Åbne klasserum. Alle klasserum i udskolingen har en åbning ud til centralrummet, der fungerer som et fællesrum i midten. Det betyder, at man kan se og høre, hvad der foregår i alle klasserum fra centralrummet. Hvert klasserum er indrettet med borde og stole, og lærerne rykker ofte rundt på bordopstillingen i samarbejde med eleverne afhængigt af undervisningen.

Boksene. I centralrummet står der bokse i form af lukkede nicher med et bord og siddepladser. De kan bruges til gruppearbejde og til elever, der har brug for at sidde afskærmet og koncentreret.

Sådan fungerer rummene

Åben plan skole kræver særlig adfærd

På Peder Lykke Skolen er adfærd nært forbundet med de fysiske rammer. Derfor fylder adfærden også meget i hverdagen. Alle elever lærer fra de små klasser, at de har et ansvar. Både for at bidrage til arbejdsro i deres egen klasse. Og for, at eleverne i de øvrige klasser kan koncentrere sig i undervisningen. På den måde lærer eleverne ansvarlighed og selvstændighed ved at skulle udvise hensyn ikke bare over for klassen, men også for det store fællesskab.

De åbne klasserum styrker fællesskabet

De åbne klasserum og indretningen med huse til hver årgang medvirker til, at både de voksne og elever oplever et godt fællesskab på tværs af årgangen og en større nærhed, hvilket er en central del af den åbne skoles pædagogik. De voksne har også en tryghed i at kunne hjælpe hinanden, hvis de oplever, at der er uro og konflikt i en af de andre klasser i huset. På den måde er de aldrig alene med deres klasse. Den åbne skole kræver også tillid. Tillid til, at eleverne ikke udnytter de åbne døre til at forlade undervisningen eller larme, så de forstyrrer andre klasser. Og tillid blandt både lærere og pædagoger til, at de trygt kan følge med i hinandens undervisning.

Lærerne placerer sig bevidst i rummet

På Peder Lykke Skolen arbejder det pædagogiske personale bevidst med indretningen af klasserummet. De rykker ofte rundt på bordopstillingen, så den passer til den undervisning, de gerne vil lave, og de inddrager ofte eleverne og taler med dem om, hvordan de gerne vil sidde. Lærerne eksperimenterer også med, hvor de placerer sig selv i klasserummet – herunder hvor tæt på åbningen til centralrummet de ønsker at være. Det skaber tryghed, når lærerne er tilgængelige og synlige.

3 vigtige læringer

1. En vigtig del af skolens pædagogik er nærheden mellem lærere og elever. Derfor foregår så meget af lærernes forberedelsestid som muligt i centralrummet, hvor de også er tilgængelige for eleverne i huset. Lærerne holder også deres pauser i decentrale personalerum i de enkelte huse og stort set altid med åben dør. Det skaber tryghed, når lærerne er tilgængelige og synlige.
2. For Peder Lykke Skolen har det at være en åben plan skole krævet et vigtigt opgør med den såkaldte privatpraktiserende lærer. Derfor lægger ledelsen også meget vægt på åbenheden, når der ansættes nye medarbejdere. Den fysiske indretning betyder nemlig, at man som lærer nemt kan komme ind og hjælpe og observere hos hinanden. Lærerjobbet er i højere grad blevet en fælles opgave. Lærerne oplever også et stærkt samarbejde ved at kunne hjælpe hinanden og være nær hinanden i teams.
3. På Peder Lykke Skolen føler eleverne sig tættere forbundne med deres andre kammerater fra årgangen, som de ser både i pauser og i undervisningen, som ofte foregår i Centralrummet. Her kan eleverne trække ud i løbet timen, hvis de har brug for det. Det gør, at elever, som i perioder har det svært, kan trække sig lidt fra fællesskabet uden at stikke ud.