Her er klasselokalet så hyggeligt, at man både er hjemme og i skole

På afdeling Høsterkøb arbejdes der aktivt med klasserummets indretning. Det indebærer blandt andet, at lærerne én gang om året tager på ‘tour de læringsmiljø’ for at se hinandens indretning af klasselokalerne og høre om de didaktiske tanker. Det holder en kultur i live, der handler om at skabe en skole, der tilpasser sig børnene, som går i den, og ikke omvendt.

Sådan blev rummene til

Med Folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2014, fulgte blandt andet længere skoledage. Det blev afsættet for Rude Skov Skoles afdeling Høsterkøb til at arbejde aktivt med indretningen af skolens klasserum. På skolen var man dengang meget opmærksomme på, at de længere skoledage især ville udfordre de elever, der med skolens egne ord ‘går særligt i verden’.

Med et samlet budget på 250.000 kroner for hele skolen var målet at indrette klasserummene, så de bedre understøtter varieret undervisning. Det meste af beløbet gik til andre nødvendige forbedringer på skolen, mens indretningen af klasserummene blev løst med billige genbrugsmøbler og donationer.

Sådan gik de til opgaven

Skolens arbejde med at indrette klasserummene har taget afsæt i en række målsætninger. En af dem lyder således: Hvis vi skaber flere valgmuligheder i lokalets indretning, vil eleverne i højere grad kunne arbejde på en måde, som understøtter deres faglige koncentration.

En anden målsætning, som har været central for skolens arbejde med indretningen af klasserummene, lyder: Hvis vi giver eleverne medbestemmelse i forhold til lokalets indretning, øger det elevernes tilhørsforhold til skolen og klassen, hvilket fremmer motivationen. De to målsætninger har været afsættet for, hvordan skolen er indrettet, og hvordan eleverne er inddraget – med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle.

”Jeg synes, det er godt, at vores klasse er hyggelig, så man både synes, man er hjemme og i skole.”

Elev, Høsterkøb

Sådan er rummet indrettet

Genbrugsmøbler, tæpper og puder er med til at skabe en hjemlig atmosfære og understøtter samtidig skolens arbejde med at være en bæredygtig skole.

De voksne flytter rundt efter behov i løbet af undervisningen, så de kan være tæt på de elever, som har brug for det. De voksne er opmærksomme på at regulere sig fysisk i forhold til elevernes placering. På den måde er der ikke et forrest eller bagerst i klasselokalet.

Lyset kan dæmpes i alle rum, og eleverne har adgang til flytbare pendellamper, som de kan tage med sig hen til deres plads. Det giver eleverne mulighed for selv at kontrollere lysmængden og skabe rolig stemning, der hvor de sidder.

Beskedzonen i klasselokalet bruges til at give korte
beskeder og instrukser til hele klassen eller en mindre gruppe af elever og kan desuden bruges som arbejdspladser. Beskedzonen er typisk udformet som en trappe, og eleverne sidder tæt og med fronten mod underviseren, som sidder lavt og i øjenhøjde med eleverne. Beskedzonen har den gode effekt, at det får underviserne til at lave kortere og tydeligere beskeder, da børnene ikke kan sidde lang tid i beskedzonen. Det er med til at understøtte en mere aktiv undervisning.

”Vi har i mange år været optaget af, hvordan læringsmiljøet er en medspiller, og at læringsmiljøet er vigtigt i forhold til at kunne rumme børn med mange forskellige behov. Det har gjort, at vi er lykkes med at lave en skole, hvor man tænker: Her vil jeg gerne være barn.”

Leder, Høsterkøb

Sådan fungerer rummene

Her føler man sig velkommen

Ambitionen om at indrette sig til en skole, som bedre kan rumme ‘børn som går særligt i verden’ er lykkes på Høsterkøb. Lokalerne får både elever og medarbejdere til at føle sig velkommen, når de træder ind, fordi de indretningen er hjemlig med fokus på genbrugsmøbler. Her er der forskellige områder, hvor elever kan trække sig, men stadig være en del af undervisningen. Det giver plads til, at eleverne kan være sig selv i skolen. Samtidig har eleverne været med til at præge lokalerne – en indsats, der ifølge skolen har styrket følelsen af ejerskab og tilhørsforhold.

Frihed til at vælge – og til at skifte mening

Skolen har undervejs eksperimenteret med at tilbyde flere valgmuligheder i lokalernes indretning. Tanken er, at fleksible læringsmiljøer giver elever mulighed for at finde den siddeplads, der passer bedst til dem selv. Her har eleverne frihed til at vælge – og til at skifte mening, når de finder sig en siddeplads. Helt konkret betyder det, at eleverme har stor indflydelse på, hvor de sidder i klasselokalet. Pladserne justeres løbende i dialog med eleverne, hvilket er med til at skabe en følelse af autonomi, som i sidste ende motiverer dem til at engagere sig i undervisningen. De voksne flytter rundt efter behov i løbet af undervisningen, så de kan være tæt på de elever, som har brug for det. De voksne er opmærksomme på at regulere sig fysisk i forhold til elevernes placering. På den måde er der ikke et forrest eller bagerst i klasselokalet.

Lys hjælper adfærden på vej

På Høsterkøb arbejder man bevidst med brugen af belysning, som er tilpasset både tid på dagen og undervisningens indhold. Det bidrager til at skabe ro og regulere stemningen i klassen – inspireret af den såkaldte Low Arousal-tilgang, hvor konflikter forebygges og afhjælpes gennem ro og forudsigelighed.

3 vigtige læringer

1. Det er afgørende, at eleverne involveres i indretningen af klasserummet. En god tilgang kan være at evaluere læringsmiljøet sammen med eleverne: Hvad fungerer godt? Hvad fungerer ikke? Hvad er egentlig klassen behov? Herefter tager lærerne alt ud fra lokalet og indretter det forfra sammen med eleverne. Det har fungeret godt på Høsterkøb, hvor lærerne indretter klasseværelset sammen med eleverne i den første uge efter skoleårets start. Sammen rykker de rundt på møblerne og skaffer evt. nye genbrugsmøbler, hvis der er noget, de mangler.
2. Blandt Høsterkøbs pædagogiske personale har det været vigtigt at sikre et fælles, fagligt fodslag. For at understøtte en mere vejledende og guidende lærerrolle har skolen arbejdet bevidst med at ændre vaner fra et traditionelt indrettet klasserum. Den daværende leder besluttede, at alle katedre skulle ud af læringsmiljøerne for at ændre dynamikken i klasserummene og understøtte større valgfrihed og bevægelighed – for både børn og voksne.
3. For at sikre et konstant fokus på arbejdet med læringsrummets indretning har Høsterkøb indført en ’tour de læringsmiljø’. Én gang om året tager lærerne rundt for at se hinandens lokaler, høre om de didaktiske tanker og udveksle erfaringer med hinanden. Det bidrager til at holde kulturen i live.