SKOLENS RUM

Om SKOLENS RUM

Sådan kommer du i gang

Eksempelsamling

Essays

Det viser erfaringerne fra 18 danske skoler, som på vidt forskellige måder har udviklet og nytænkt de fysiske rum. De vigtigste erfaringer, ideer og designgreb er samlet i publikationen, SKOLENS RUM, som er blevet til en alliance en mellem Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania og er udgivet af den filantropiske forening Realdanina.

Her kan kommuner og skoler hente inspiration til, hvordan indretningen af skolens rum kan blive en løftestang for både fællesskab, samarbejde og lysten til at lære.

Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania

Forestil dig et klasselokale, hvor eleverne selv finder hen til de steder, hvor de lærer bedst. Hvor et roligt hjørne giver plads til fordybelse, hvor en arbejdszone indbyder til samarbejde, og hvor et kreativt rum inspirerer til at skabe. Det er rum, der løfter både elever og det pædagogiske arbejde. Det er rum, der allerede findes på mange skoler, og erfaringerne herfra er både opløftende og inspirerende.

I arbejdet med SKOLENS RUM er der besøgt 18 skoler fra hele landet, og deres vigtigste læringer, greb og overvejelser er samlet i denne publikation. Forfatterne bag har været på udkig efter det, der virker. Og på deres vej har de talt med både skoleledere, lærere, pædagoger og elever.

Selvom de er spredt over hele landet og varierer i størrelse, elevsammensætning og tilgang, viser erfaringerne fra de 18 skoler, at mærkbare forbedringer i hverdagen kan skabes på flere niveauer – både gennem større renoveringsprojekter og gennem små, bevidste greb i indretning og organisering. Det afgørende er ikke projektets størrelse, men hvordan skolens rum udvikles, designes og bruges.

Publikationen her er fyldt med konkrete eksempler på, hvad der kan gøres i eksisterende skoler med både små og større tiltag. Og den deler vigtige indsigter fra skoler, der har arbejdet målrettet med at løfte elevernes motivation og lyst til læring ved at udvikle de fysiske læringsmiljøer. Det er skoler, der tænker undervisning, pædagogik og fysiske rammer i sammenhæng, og som oplever, at det frigør energi, styrker fællesskaber og løfter arbejdsglæden hos både elever og medarbejdere.

På tværs af skolerne lyder det: Når rummet hjælper pædagogikken, og når rummet skaber mulighed for variation, ro og fællesskab, så vokser motivationen. Og når motivationen vokser, gør læringen det også.

Nogle skoler har taget de første skridt med få midler. Andre har gennemført større forandringer. Fælles for dem er modet til at se deres rum på nye måder og skabe fysiske rammer, hvor flere elever oplever glæde, tryghed og nysgerrighed i skoledagen. Mange fortæller, hvordan bevidste valg i indretningen har åbnet nye måder at undervise på og givet medarbejderne et større pædagogisk råderum.

Men erfaringerne fra de 18 skoler viser også, at varige forandringer kræver mere end indretning. Det kræver også prioritering af tid, økonomi og kompetenceudvikling. Skal læringsrum for alvor understøtte motivationen, er det afgørende, at designet af rummet og undervisningspraksis udvikles i takt. Det betyder, at undervisningen ikke blot skal passe ind i rummet, men justeres, så den udnytter de nye muligheder, rummene åbner for. Det kræver en tydelig ledelsesmæssig retning og prioritering i hverdagen til at afprøve, justere og videreudvikle praksis.

Denne publikation bringer erfaringerne fra 18 danske skoler videre. Ikke som færdige løsninger, men som inspiration til jer, der hver dag arbejder for at give børn og unge de bedste betingelser for at udvikle sig fagligt og personligt. Måske vil eksemplerne give nye idéer til jeres egne rum – eller inspirere til de næste skridt mod læringsmiljøer, der giver børn og unge lyst til at lære, mod til at deltage og plads til at lykkes.

Som noget særligt rummer publikationen også en række personlige essays. Her giver en elev, en lærer, en pædagog, en skoleleder og en skoleforsker et praksisnært og personligt indblik i skolens hverdag set indefra. Fortalt af mennesker, der er en del af den, og som i praksis mærker, hvad rummene betyder.

En stor tak skal lyde til alle de skoler, medarbejdere, elever og samarbejdspartnere, der generøst har delt deres tid, erfaringer og indsigter. Uden jer var SKOLENS RUM ikke blevet til.

God læselyst – og god inspiration.

Arbejdet med læringsmiljøer kan begynde mange steder. Flere af eksemplerne i SKOLENS RUM bygger på større renoveringer og ændringer af skolens læringsrum, mens andre viser, hvordan man allerede i den daglige praksis kan afprøve mindre justeringer og prøvehandlinger. Begge veje kan sætte noget i gang, og små skridt kan være en vigtig måde at afprøve idéer og skabe fælles retning, før man træffer større beslutninger.

Samtidig peger de medvirkende skoler på, at varige forbedringer ikke opstår af design alene. De bliver først mulige, når fysiske rammer, pædagogisk praksis og organisering udvikles side om side, og når der løbende skabes tid og rum til at justere sammen.

Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med klasserummet?

Her kan du møde seks skoler, som alle har arbejdet med at styrke det lille fællesskab i klasserummet. Deres tilgang og greb er forskellige, men fælles for dem er, at de har skabt et rum, der i højere grad end før giver plads til tryghed, variation
og fællesskab.

Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med at skabe årgangsmiljøer?

Her kan du møde seks skoler, der alle har arbejdet med at skabe læringsmiljøer, hvor undervisningen kan foregå på tværs af klasser og årgange. Det er rum, hvor eleverne får adgang til flere forskellige fællesskaber, hvor der er mulighed for større variation i undervisningen, og hvor organiseringen gør, at flere voksne kan undervise sammen.

Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med rum, der inviterer til praksisfaglig undervisning?

Her åbner vi dørene ind til seks forskellige skoler, der har sat fokus på den praksisfaglige undervisning. Her lærer eleverne ved at skabe, undersøge og eksperimentere. Det er rum, som er skabt med vidt forskellige forudsætninger og budgetter.

Her kan du læse 5 stemmer fra skolen, som gennem essays fortæller om deres oplevelse og erfaringer med skolens fysiske rammer.

Med dette projekt er ambitionen at sætte fokus på forskellige  stemmer, der alle har et forhold til SKOLENS RUM. Bag alliancen står følgende aktører: 

Tine Agenskov (Danmarks Lærerforening), Nikolaj Bloch (Skole og Forældre), Claus Drachmann Kaasby-Wang (Danske Skoleelever), Simon Østergaard Lauridsen (BUPL), Claus Ortved Melcher (KL) og Malene Nyenstad (Skolelederforeningen).

SKOLENS RUM er blevet til i hænderne på publikationens to forfattere, der sammen med en særligt nedsat ekspertgruppe, har udvalgt de 18 medvirkende skoler og samlet vigtige læringer på tværs. Mød dem alle her:

Arkitekt og selvstændig rådgiver med over 20 års erfaring med skolebyggeri og udvikling af læringsrum i krydsfeltet mellem arkitektur, pædagogik og læring. Hendes faglige fundament forener praksis og forskning. Gennem 9 år ved daværende Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) med indsamling og formidling af viden og forskning og 13 år som rådgiver gennem involvering i over 20 skolebyggeprojekter. Hun har desuden forfattet artikler og bøger om fysiske læringsmiljøer, deltaget i nationale og internationale forsknings- og netværksprojekter samt fungeret som oplægsholder og underviser i ind- og udland.

Cand.mag. i dansk og områdechef i Bygherreforeningen. Christine arbejder med at udvikle og formidle viden om velfærdens fysiske rammer og deres samspil med praksis på tværs af fagligheder. Hun har gennem mange år haft særligt fokus på skolebyggeri og indretning af læringsmiljøer, der understøtter pædagogik og trivsel. Christine har arbejdet med viden om skolebyggeri i hele Norden og holdt oplæg og workshops om skolens fysiske rammer og det strategiske afsæt i kommunerne. Christine står blandt andet bag foreningens dialogværktøjer til skole- og erhvervsskolebyggeri og om evaluering af skolebyggeri.

Eksemplerne i SKOLENS RUM er udvalgt i samarbejde med en nedsat ekspertgruppe. Gruppen samler forskere, skoleledere og rådgivere med forskellige, faglige udgangspunkter og erfaringer fra både forskning, praksis og konkrete bygge- og forandringsprocesser for at sikre, at eksemplerne er belyst fra flere vinkler.

Ekspertgruppen har været med til at forme de fælles opsamlinger i publikationens tre kategorier: Det lille fællesskab, Det større fællesskab og Det praksisfaglige fællesskab. Alle eksemplerne er drøftet og perspektiveret, og læringer er samlet op på tværs af alle 18 skoler.

Forsker ved Det Kongelige Akademi. Bodil har arbejdet med indretning og brug af læringsrum gennem mange år, og hendes forskning handler om deltagende designprocesser og rumlig ibrugtagning med særligt fokus på innovative læringsmiljøer.

Arkitekt, lærer og ph.d. fra Danmarks Institut for Pædagogik. Hendes arbejde handler om, hvordan skolearkitektur kan understøtte inkluderende fællesskaber og sociale læringsmiljøer.

Forsker ved Aalborg Universitet, BUILD, med speciale i indeklima i skoler – og dets betydning for trivsel og læring. Lasse arbejder bl.a. med udvikling af værktøjer til indeklima-vurdering, herunder vurdering af lyd, lys, luft og temperaturforhold på skoler.

Skoleleder på Tollundskolen i Silkeborg Kommune. Charlotte har erfaring fra større udviklingsprojekter om læringsrum og har som skoleleder deltaget i byggeprocesser på flere skoler – senest på Tollundskolen.

Skoleleder på Stengård Skole i Gladsaxe Kommune. Claus har gennemført større udviklingsprojekter omkring fysiske læringsmiljøer, som blandt andet indeholder praksisforsøg og en gennemgribende renovering af skolen.

Indehaver af og direktør i konsulenthuset Autens. Lene rådgiver i læringsmiljøer og pædagogisk innovation. Hun har desuden deltaget i forskningsprojekter, netværk og fagjuryer om skolebyggeri og læringsrum og bidraget til flere bøger om emnet i ind- og udland.

Arkitekt og partner i NERD Architects med speciale i skolebyggeri og læringsmiljøer. Martin har mange års erfaring med rådgivning i læringsmiljøer på skoler og uddannelsesinstitutioner både på strategisk niveau og i forhold til konkrete designløsninger.

Hvis du ønsker mere information om projektet SKOLENS RUM, kan du kontakte:

Christine Skovgaard Madsen
Leder af Center for Velfærdsbyggeri
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143

Ulla Kjærvang
arkitekt maa og selvstændig konsulent med speciale i læringsmiljøer 
uk@kjaervang.dk
Telefon: (+45) 5088 3411

Kontakt
Bygherreforeningen
BLOX, Bryghuspladsen 8
1473 København K
Telefon: (+45) 7020 0071
info@bygherreforeningen.dk