SKOLENS RUM – Eksempelsamling

Sådan har vi indsamlet erfaringer fra skolerne

Baggrund, formål og metode

Hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil mellem pædagogik og organisering? Og hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke læringsmulighederne, øge elevernes motivation, medarbejdernes arbejdsglæde og skabe nye måder at arbejde sammen på?

De spørgsmål har vi ønsket at belyse med publikationen SKOLENS RUM. Svarene har vi formet med udgangspunkt i de indblik og erfaringer, som elever, lærere, pædagoger og ledelser har delt med os fra de 18 skoler, vi har besøgt. I samtalerne har vi spurgt ind til baggrunden for deres arbejde med læringsmiljøerne, hvordan rummene er blevet indrettet, hvordan de bliver anvendt i hverdagen, og hvilke forandringer de oplever, at rummene giver i skolelivet. Det er disse fortællinger og refleksioner, der er fundamentet for SKOLENS RUM.

Fokus på de primære læringsrum

Vi har i publikationen valgt at fokusere på skolernes primære læringsrum: Klasserummet (Det lille fællesskab) og de større årgangs- og afdelingsrum (Det større fællesskab). Forskning fra programmet Clever Classrooms i England viser, at det netop er de primære læringsrum, hvor eleverne opholder sig i mange timer om dagen, der er vigtigst at løfte kvaliteten af.
Det er i disse rum, at hverdagen udfolder sig, og det er her, der skal være trygt, rart og overskueligt at være – med plads til både fordybelse, bevægelse, samarbejde og variation. Derfor har vi i denne publikation ikke set på faglokaler, udeområder eller andre specialiserede læringsmiljøer, selvom de også spiller en vigtig rolle i skolens samlede fysiske læringslandskab.

Et kig ind i de praksisfaglige læringsrum

Udover de primære læringsrum har vi også undersøgt de rum, der danner rammen om praksisfaglige fællesskaber, som flere skoler har udviklet de seneste år. Fællesskaber, der fungerer som et vigtigt supplement til klasserummet og årgangsområderne. Her kan undervisningen flytte ind på tværs af fag og give plads til skabende, undersøgende og produktorienterede arbejdsformer i alle fag.

De praksisfaglige miljøer viser, hvordan elevernes deltagelse og motivation kan løftes, når de får mulighed for at udtrykke sig gennem materialer, handling og produktion. De viser også, hvordan lærere kan udvikle nye didaktiske greb og faglige samarbejder, der styrker undervisningen bredt på skolen.

Mange veje til det gode rum

Vi har undervejs også spurgt ind til processen – hvordan er de 18 skoler kommet i mål, og hvad har været afgørende for at lykkes? Eksemplerne viser, at der findes mange veje til at udvikle gode rum, og at varige forandringer opstår, når indretning, pædagogik, organisering og kultur udvikles i samme retning over tid. SKOLENS RUM giver derfor ikke én løsning, men en række indsigter, greb og konkrete eksempler, som kan inspirere det videre arbejde med læringsmiljøer lokalt.

Afsættet har været at komme tæt på praksis og belyse det, der virker – til inspiration for andre skoler. Det fysiske rum kan være en fantastisk driver i at forfine og udvikle læringsmiljøer, der motiverer.

God læselyst – og god arbejdslyst.

Ulla Kjærvang og Christine Skovgaard Madsen, forfattere til SKOLENS RUM.

Publikationen er udgivet af Realdania og blevet til i regi af SKOLENS RUM, en alliance mellem:

Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania.