SKOLENS RUM – Sådan kommer I godt i gang
Foto: Mette Johnsen
Sådan kommer I godt i gang
Arbejdet med læringsmiljøer kan begynde mange steder. Flere af eksemplerne i SKOLENS RUM bygger på større renoveringer og ændringer af skolens læringsrum, mens andre viser, hvordan man allerede i den daglige praksis kan afprøve mindre justeringer og prøvehandlinger. Begge veje kan sætte noget i gang, og små skridt kan være en vigtig måde at afprøve idéer og skabe fælles retning, før man træffer større beslutninger.
Samtidig peger de medvirkende skoler på, at varige forbedringer ikke opstår af design alene. De bliver først mulige, når fysiske rammer, pædagogisk praksis og organisering udvikles side om side, og når der løbende skabes tid og rum til at justere sammen.
Små skridt og større forandringer
Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter, der kan hjælpe jer i gang med skolens rum – uanset om I arbejder med det lille fællesskab, det større fællesskab eller det praksisfaglige fællesskab.
Kort sagt: Små skridt kan sætte noget i gang, og større forandringer kræver fælles retning, tid og prioritering. Når indretning, pædagogik, organisering og kultur bliver udviklet i samme spor, vokser læringsmiljøer frem, hvor flere elever kan motiveres, deltage og lære. Det handler om at starte et sted og bygge videre derfra.
Tag det første skridt. Brug publikationen som afsæt. Lad jer inspirere. Prøv noget af i jeres egne rum. Tal om erfaringerne og find sammen ud af, hvad der virker bedst hos jer.
Publikationen er udgivet af Realdania og blevet til i regi af SKOLENS RUM, en alliance mellem:
Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania
De nye fysiske rammer har i den grad været med til at løfte skolen. Flere af vores børn er hævet gevaldigt.
Leder, Søndervangskolen
Konference om SKOLENS RUM 28. april 2026
Hør om, hvordan 18 skoler har arbejdet med deres fysiske rammer og få unikt indblik i konkrete praktiske erfaringer med skolens rum sat i relation til fagfornyelse, motivation og praksisfaglighed.
Konference 28. april 2026 på Hotel Nyborg Strand.
8 gode råd
Her finder I 8 gode råd til at komme i gang med at arbejde med skolens rum
- Sæt ord på, hvorfor I vil arbejde med rummet.
- Formuler jeres pædagogiske intentioner: Er målet variation, fleksibilitet, ro, bevægelse, stærkere fællesskab eller flere deltagelsesmuligheder?
- Vær tydelige på, hvilken forskel I ønsker at gøre for eleverne og for medarbejderne.
- Husk, at rummet er midlet – de pædagogiske intentioner er målet.
- Gå en tur i jeres egne rum og spørg:
- Understøtter rummet de arbejdsformer, vi ønsker?
- Er der tydelige zoner til forskellige aktiviteter?
- Er der visuel støj eller rod, der forstyrrer?
- Vær opmærksom på, at små justeringer i zoner, lys, lyd og møblering kan gøre en stor forskel.
- Husk, at rummene fungerer bedst, når de justeres i praksis.
- Involvér eleverne: Hvor sidder de bedst? Hvor bliver de urolige? Hvad savner de?
- Når eleverne inddrages, øges motivation og ejerskab.
- Sæt prøvehandlinger i gang, og evaluer dem, før I beslutter større investeringer.
- Træk på erfaringer udefra: Besøg skoler, der har arbejdet med læringsmiljøer, og oversæt deres erfaringer til jeres kontekst.
- Opsøg viden – og giv medarbejdere mulighed for efteruddannelse.
- Undersøg løsninger grundigt: Hvad er jeres specifikke behov, og hvad skal rummet kunne?
- Giv plads til nysgerrighed og modet til at afprøve nye løsninger.
- Start med det, I kan ændre her og nu: Juster et hjørne, afprøv en zone eller test en ny rutine.
- Brug erfaringerne til at beslutte, hvad næste skridt skal være.
- Planlæg samtidig de større forandringer, der kræver tid, kompetencer og økonomi, så læringsmiljøet kan udvikle sig over tid.
- Nye rum kan sætte en retning, men det er kulturen, der får dem til at virke.
- Nye måder at arbejde i rummet på kræver tid, dialog og fælles rutiner.
- At forstå sammenhængen mellem rum, organisering og pædagogik er noget, der skal læres i fællesskab. Afsæt derfor tid i hverdagen til at drøfte, hvordan rummet bruges, og hvordan det påvirker undervisningen.
- Fordel ansvaret og aftal, hvem der gør hvad, hvor – og hvorfor.
- Skab et fælles sprog, fælles rytmer og klare aftaler, så rummene fungerer i praksis.
- Struktur er ofte lige så vigtigt som indretning – husk organisering, skema og forberedelsestid.
- Afsæt tid og ressourcer til at få det til at virke, og vær tålmodig.
- Giv jer tid til fælles drøftelser og refleksion. Det er her, ejerskabet opstår.
- Husk, at nye rum og nye måder at arbejde på skal have tid til at falde på plads. Vent med at evaluere, til nyhedsværdien er ovre.
- Involver hele vejen rundt – også pedel, rengøring og elever.
- Orientér forældrene, så de forstår tankerne og føler sig trygge i forandringen.
Det er bare federe at gå på arbejde i Makerspace eller Robotlaboratoriet end ved tavlen i klasserummet. Her kan jeg være mere vejleder end underviser.
Lærer, Odinskolen
Rum- og
adfærdsblomsten
Rum kan noget i sig selv. Det samme kan pædagogik. Men når de to spiller sammen, opstår en stærkere effekt, hvor læringsrummet ikke blot bliver en fysisk ramme om hverdagen, men en aktiv medspiller i undervisningen.
Inden besøgene på de 18 skoler, der er med i SKOLENS RUM, har vi udviklet Rum- og adfærdsblomsten. Det har vi gjort med afsæt i opsamlede erfaringer fra praksis og i forskningsbaseret viden. Blomsten er en model, der viser både de fysiske elementer i rummet samt de adfærdsmæssige faktorer, der – i samspil – er afgørende for at skabe velfungerende læringsmiljøer.
Rum- og adfærdsblomsten har fungeret som vores analytiske ramme i dialogen med de skoler, der optræder i denne publikation. Blomstens elementer har dannet afsæt for vores interviews, og på alle 18 skoler er blomsten blevet præsenteret afslutningsvis for at afprøve, om den indfanger de elementer, som personalet selv oplever som afgørende,
når rum og adfærd skal spille sammen
i praksis.
Blomsten kan også bruges aktivt på jeres skole som afsæt for dialog og refleksion, som ramme for fælles planlægning og som en tjekliste, der kan bringes i spil, når læringsrum skal udvikles, justeres eller gentænkes.
Skolens rum – et økonomisk overblik
De 18 skoler, der medvirker i SKOLENS RUM, har ud over vigtige erfaringer og overvejelser også delt størrelsen på den økonoimiske investering, der ligger bag deres arbejde med skolens rum og design af nye læringsmiljøer.
Tallene er samlet i dette skema for at give overblik over finansieringen på de 18 medvirkende skoler – herunder investeringsniveauet, og hvorvidt der er tale om en skoleinvestering eller en kommunal investering.
Krydserne angiver størrelsen på den økonomisk indsats på de 18 skoler – dog ikke det konkrete beløb, men et estimat for investeringsniveauet.
Flugtveje, brandkrav og indretning – 3 gode råd
Brandkrav behøver ikke at stå i vejen for at skabe gode læringsmiljøer, og de er enklere, end mange tror. Her er et par vigtige opmærksomhedspunkter.
Brandkrav er afgørende for sikkerheden, og derfor er de vigtige at orientere sig i. Flugtveje har særlige specifikke krav, hvorimod de øvrige arealer ofte kan designes, som man ønsker det. Med afsæt i vejledning til bygningsreglementet om drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger og i erfaringer fra skoler, får I her et afsæt for at navigere i det handlerum, der er til rådighed.
Flugtveje er flugtvejsgange, trapper og gårdarealer, der skal sikre, at elever og medarbejdere på skolen kan forlade en bygning på sikker vis og evakueres helt til terræn i det fri. Flugtvejene er en del af skolens godkendte brandstrategi. Her er der særlige krav til design med blandt andet brandhæmmende materialer og fast inventar. Det handler om, at alle kan komme ud uden at falde over noget, også hvis flugtvejen er røgfyldt og sigtbarheden er nedsat. Sørg derfor for at afdække skolens flugtveje samt flugtvejspassager, så I ved hvilke arealer, der skal efterleve de specifikke krav for flugtveje, inden I ændrer på rummets indretning.
Når flugtvejene er afklaret, er resten af skolens klasse- og opholdslokaler kun i begrænset omfang omfattet af brandmæssige begrænsninger. Her der langt større frihed til indretning af lokalerne, så længe I husker, at udgangsdørene fra lokalerne til det fri eller til flugtvejsgange er tilgængelige.
Hvis I får at vide, at en ønsket indretning ikke kan lade sig gøre, kan det være ud fra et forsigtighedsprincip eller ud fra en tolkning, der går videre end de egentlige brandkrav i byggelovgivningen. Spørg derfor ind til begrundelsen og få afklaret, om rummet faktisk er en flugtvej. Det kan som regel ske via de drifts- eller ejendomsfunktioner, skolen samarbejder med.
Eksempelsamling
Vi har samlet 18 eksempler fra forskellige skoler, de er opdelt i tre undertemaer. Læs mere om dem herunder
Det lille fællesskab
Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med klasserummet?
Her kan du møde seks skoler, som alle har arbejdet med at styrke det lille fællesskab i klasserummet. Deres tilgang og greb er forskellige, men fælles for dem er, at de har skabt et rum, der i højere grad end før giver plads til tryghed, variation
og fællesskab.
Det større fællesskab
Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med at skabe årgangsmiljøer?
Her kan du møde seks skoler, der alle har arbejdet med at skabe læringsmiljøer, hvor undervisningen kan foregå på tværs af klasser og årgange. Det er rum, hvor eleverne får adgang til flere forskellige fællesskaber, hvor der er mulighed for større variation i undervisningen, og hvor organiseringen gør, at flere voksne kan undervise sammen.
Det praksisfaglige fællesskab
Hvad kan vi lære af 6 skolers arbejde med rum, der inviterer til praksisfaglig undervisning?
Her åbner vi dørene ind til seks forskellige skoler, der har sat fokus på den praksisfaglige undervisning. Her lærer eleverne ved at skabe, undersøge og eksperimentere. Det er rum, som er skabt med vidt forskellige forudsætninger og budgetter.
Essays: 5 personlige fortællinger om skolens rum
Her kan du læse 5 stemmer fra skolen, som gennem essays fortæller om deres oplevelse og erfaringer med skolens fysiske rammer.
Elevernes klare holdninger til rummet var en øjenåbner
Hvad ville der ske, hvis klasselokalet rent faktisk var et sted, vi havde lyst til at være?
FabLab består af 3½ lokaler. Det halve lokale er mit yndlingsrum
Æstetikken i et gennemsnitligt klasselokale i dagsvarer til Tivoli Friheden
Vi skal betragtede børn, der hænger i gardinerne, som larmende whistleblowers
Allianceparterne bag SKOLENS RUM
Med dette projekt er ambitionen at sætte fokus på forskellige stemmer, der alle har et forhold til SKOLENS RUM. Bag alliancen står følgende aktører:
Tak til repræsentanter fra allianceparterne, som har bidraget til SKOLENS RUM:
Tine Agenskov (Danmarks Lærerforening), Nikolaj Bloch (Skole og Forældre), Claus Drachmann Kaasby-Wang (Danske Skoleelever), Simon Østergaard Lauridsen (BUPL), Claus Ortved Melcher (KL) og Malene Nyenstad (Skolelederforeningen).
Kontakt
Hvis du ønsker mere information om projektet SKOLENS RUM, kan du kontakte:
Ulla Kjærvang
arkitekt maa og selvstændig konsulent med speciale i læringsmiljøer
uk@kjarvang.dk
Telefon: (+45) 5088 3411
Christine Skovgaard Madsen
Leder af Center for Velfærdsbyggeri
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143