De brød vægge ned og løftede deres elever

Man kan komme langt med pædagogiske tiltag og nye måder at undervise på. Men man kommer aldrig helt i mål, hvis de fysiske rammer ikke arbejder i samme retning, lyder det fra ledelsen på Søndervangskolen. Her har en ombygning skabt plads, lys og rum til leg og læring, hvilket har været afgørende for, at skolens vision er lykkes: At skabe en skole, der rummer alle børn.

Sådan blev rummene til

Søndervangskolen har i mange år kæmpet med et karaktergennemsnit, der har ligget væsentligt under landsgennemsnittet. Derfor satte både Søndervangskolen og Aarhus Kommune i 2010 et fælles mål om at løfte skolen på alle parametre. Målet var at skabe en skole, der var attraktiv for området, som kunne rumme alle børn og løfte elevernes trivsel og faglighed.

I 2015 blev den indsats suppleret af en større renovering af skolen, som gjorde det muligt at gentænke indretningen og designet af skolens rum, så de i højere grad kunne spille sammen med de nye pædagogiske tiltag.

Sådan gik de til opgaven

Med inspiration fra bl.a. skoler i Holland og Nest-pædagogikken fra New York, der fokuserer på børn med særlige behov, begyndte Søndervangskolen at arbejde med begrebet brede børnefælleskaber.

I processen kom det pædagogiske personale med bud på, hvordan klasserummene kunne designes og indrettes, så de i højere grad understøttede visionen om at rumme alle typer af børn. De byggede klasserum med saks og papir, og forslagene, der var markant anderledes end den oprindelige indretning, blev givet videre til arkitekterne og ledelsen.

I dag står Søndervangskolen et langt bedre sted – også rent fagligt med karakterer, der har løftet sig til landsgennemsnittet. Skolen peger selv på ombygningen som afgørende for, at den positive udvikling er lykkes. De nye fysiske rammer har understøttet, men også fungeret som en driver for skolens pædagogiske vision.

Skolen er ombygget for i alt 64 mio. kroner. Heraf er de 50 mio. kroner kommunale midler, mens resten kommer fra diverse fonde.

”Elever som har det svært, har det også svært her, men vi er flere voksne til at støtte dem.”

Lærer, Stengård Skole

Sådan er rummet indrettet

Klasserummet er i dag halvanden gange større end før ombygningen og består af et stort basisrum og et mindre tilstødende trapperum. I klasserummet kan eleverne hente materialer i et stort skab, som også indeholder et arbejdsbord. Langs væggen er der et hvidt bord, hvor alle elever har en fast plads med egen taburet, og i midten af lokalet er der firkantede borde, hvor eleverne kan sætte sig, når de skal samarbejde. Har de brug for hjælp til en opgave, kan de stille sig ved lærerens hjælpebord, der er formet som en halvcirkel.

Udsmykning og ophæng er der ganske lidt af i rummene for at minimere visuel støj. Lærerne vælger kun at hænge det op, som er aktuelt at have fremme. Derudover er alle lokaler udsmykket med rolige motiver, der kobler sig til navnet på lokalet – f.eks. rummet ’Aarhus’.

Lyset i klasserummet består af både loftslys og pendellamper, som kan reguleres efter dagslyset og efter behov – blandt andet når der skal skabes ro.

Sko er der ingen af – hverken på gangen eller i klasserummene. Det giver både et bedre indeklima og mulighed for at sidde på gulvet og arbejde.

Fællesrummet i indskolingen består af to rum på størrelse med klasserummene. Det ene benyttes især til undervisning på tværs af årgangene og er indrettet med god gulvplads, whiteboard, båse til at sidde i og et bord med arbejdspladser langs vinduet. Det andet er et kreativt rum til billedkunst og fælles aktiviteter på tværs af årgangen. Her er der store arbejdsborde, materialeskabe, skærm og arbejdsborde langs vinduet.

Trapperummet, som ligger i forlængelse af klasserummet, er indrettet med en formidlingstrappe samt en skærm, som eleverne kan samles foran. Rummet er beklædt med gulvtæppe, og væggene er malet i en mørkere tone, hvilket gør det mere roligt og afdæmpet af være i. Her kan eleverne også trække sig, hvis de har brug for ro, eller hvis enkelte elever skal arbejde sammen om en opgave.

”Det er sjovt og hyggeligt at sidde på forskellige pladser, så kan man sidde mere med sine venner.”

Elev, Søndervangskolen

Sådan fungerer rummene

Leg og bevægelse er en fast del af hverdagen

Det første, man møder, når man træder ind i indskolingen, er en aflang gang fyldt med legerekvisitter. Et yndlingssted for mange elever. Derudover indeholder alle klasserum legetøj, som er med til at skabe en mere varieret heldagsskole til stor glæde for børnene. Hver dag tænkes der leg og bevægelse ind i undervisningen – både for at skabe en varieret hverdag og for at stimulere kroppen.

Elever mærker efter og vælger deres plads

Der er god plads i klasserne, og det peger både elever og lærerne på er vigtigt. Pladsen og indretningen med forskellige arbejdspladser giver mulighed for, at eleverne kan mærke efter, hvor de helst vil sidde og kan skifte plads, når læreren giver lov. Lærerne introducerer både faste og frie pladser alt efter behov i klasserne. Det eneste krav til eleverne, når de frit kan vælge pladser er, at det skal være et sted, hvor de får lavet noget.

Skift mellem rum skal faciliteres af en lærer

Lærerne oplever, at det er godt for eleverne med et skift, når de f.eks. bevæger sig fra basisrummet til trapperummet og omvendt. Det indikerer for børnene, at nu skal der ske noget andet, og det forbereder dem på det nye. Men skiftet mellem rum har krævet tilvænning og skabte i starten en del tumult. I dag fungerer det godt, men allerbedst når det faciliteres af læreren.

Lyset sætter en stemning

Muligheden for at ændre og justere på lyset i klasserummene har haft en stor, positiv betydning for både elever og lærere. Når lyset dæmpes, hjælper det til at skabe ro og f.eks. starte dagen med en mere hyggelig og dæmpet stemning. Lærerne oplever også, at eleverne selv efterspørger dæmpet belysningen, fordi det kan ændre stemningen i lokalet til det bedre, hvis der er meget uro.

3 vigtige læringer

1. Når Søndervangskolen ser tilbage på processen med at løfte skolen, er der særligt to vigtige erkendelser, som bliver fremhævet. Den ene er vigtigheden af at skabe ejerskab blandt medarbejderne. Hvis de ikke er med, kommer man ikke i mål. Den anden erkendelse handler om vigtigheden i at kunne tøjle egne ambitioner. Pas på med at sætte for mange indsatser i gang på samme tid, for man risikerer at knække nakken.
2. Det har været en stor gevinst for Søndervangskolen, at der også er blevet investeret i en fysisk opgradering i arbejdet med at løfte skolens elever. Det pædagogisk arbejde alene ville ifølge ledelsen ikke have haft den samme effekt uden fysiske rum og rammer, som understøtter det pædagogiske arbejde. Skolen oplever også, at forældrene er stolte over at have så flotte fysiske rammer.
3. Det er vigtigt hele tiden at tænke i, hvordan lokalerne udnyttes bedst. Og selvom ombygningen af Søndervangskolen har mange år på bagen, arbejder skolen stadig løbende med at afprøve forskellige måder at bruge og indrette rummene på. Det er en dynamisk proces, der fortsætter.