Efterskole har gjort klasserummet til den
tredje underviser

På Spir Efterskole er der ikke er én, men hele tre undervisere i spil, når eleverne træder ind i klassen: Læreren, materialerne og selve rummet. For hvis eleverne skal have overskud til læring, har de brug for rum og rammer, der skaber ro, nærvær og tryghed. Det er kernen i skolens pædagogik og i designet af fire nye klasserum.

Sådan blev rummene til

Spir Efterskole har over mange år udviklet en særlig Spir-pædagogik. Det indebærer blandt andet, at alle underviser efter de samme metoder og med rummet som en ekstra underviser – en medspiller. Derfor bliver nye lærere på skolen oplært i, at rummet er en del af deres pædagogik.

Siden opstarten i 2013 har skolen haft vokseværk, og derfor blev den i 2017 udvidet med en hal samt fire nye klasserum. I årene forinden har skolen renoveret en række gamle lokaler og har i den proces været meget optaget af, hvordan de kan indrettes, så de skaber de bedste rammer for elevernes læring.

I dag står skolen med velfungerende lokaler og en hal, som både lærerne og eleverne er glade for. Tilbygningen har samlet set kostet 13 mio. kroner.

Sådan gik de til opgaven

Spir Efterskole har i tæt samarbejde med en arkitekt kigget nærmere på forskningen i, hvordan hjernen fungerer bedst – og omsat det til konkrete designgreb. De var nysgerrige på, hvordan rummet spiller hjernen god, og hvordan man kan skabe gode rammer, der giver tryghed og ro, så man som elev føler sig godt tilpas i rummet og dermed har overskud til læring.

Et eksempel på et designgreb på Spir Efterskole er valget af pendellamper i de nye klasserum. På skolen arbejder man ud fra en tanke om, at pendlernes varme og afgrænsede lys kan skabe en stemning, der minder om samlingen omkring et lejrbål – et traditionelt fællesskabssted – og dermed være med til at understøtte ro og nærvær.

”Det er meget fedt at sidde på bænke. Det føles ikke, som om vi er mange, og det føles meget åbent.”

Elev, Spir Efterskole

Sådan er rummet indrettet

Møbler. Stole og borde er på hjul og kan nemt flyttes rundt, så der også kan skabes plads i midten af rummet til stående aktiviteter eller små brainbreaks, hvor eleverne bevæger sig. Langs væggene er der placeret bænke, som er polstrede og bløde at sidde på. Bænkenes placering op mod væggene giver tryghed for den enkelte, da man læner sig op ad væggen uden at have nogen siddende bag sig. Ifølge den forskning, som Spir har ladet sig inspirere af, ved hjernen underbevidst, at der ikke kan komme en trussel bagfra, og det giver ro, så man bedre kan koncentrere sig.

Lyd. God akustik har været et af de vigtigste parametre i designet af i de fire nye klasserum. Skolen oplevede, at der var for meget støj og dermed forstyrrelser i de gamle lokaler. Derfor er de nye rum ekstra lyddæmpet med lydabsorberende flader på to af væggene.

Æstetik. Farverne i de nye klasserum er holdt i dæmpede, varme farver og træ som materiale for at skabe ro og hjemlighed. Skolen har også fokus på at mindske visuel støj – igen for at skabe ro. Derfor hænger der kun enkelte pynteting i rummene.

Plads. Både fysisk og i oplevelsen af rummet fornemmer man, at der er god plads. Da elevernes arbejdspladser er placeret langs siderne, giver det god gulvplads i midten. Samtidig har man meget bevidst lavet ekstra højde i lokalet med 4,5 meter til loftet. Det giver også en oplevelse af god plads.

Lys. Flimren og skarpt lys gør hjernen træt. Derfor kan lyset i de nye rum reguleres og dæmpes for at ændre stemningen og skabe mere ro. Pendler er også med til at skabe en mere hjemlig stemning, som igen skaber tryghed. I den ene side af rummene er der store vinduesflader, der både giver godt dagslys og udkig.

”Lige pludselig underviser man på en anden måde, fordi rummet giver mulighed for det.”

Lærer, Spir Efterskole

Sådan fungerer rummene

Lærerne har bedre kontakt med eleverne

Designet af de nye klasserum understøtter lærerens relationsarbejde med eleverne. Her har de god kontakt. Lærerne kan sætte sig på bænken ved siden af en elev, hvis de fornemmer, at vedkommende måske har en dårlig dag. Det er mere i øjenhøjde med eleven, end hvis man skulle gå ned til et bord og stå og kigge ned på eleven.

Rummet kan let skifte funktion

Det har været vigtigt for skolen, at de nye lokaler er fleksible og lette at ændre afhængigt af undervisningssituationen. Dermed er de nye rum særligt designet til at kunne skabe mere varieret undervisning, som er en fast del af skolens pædagogik, og det fungerer for lærerne. De oplever at have fået rum, hvor alt er muligt. De har ofte brainbreaks i løbet af timen, hvor de kan lave bevægelse i midten af lokalet, eller de kan gå ud i idrætssalen, som ligger lige uden for de nye klasserum. De kan også lave værkstedsundervisning og stå op og arbejde ved tavler, som de henter ind i lokalet.

Der er en plan, når elever ankommer til rummet

Når timen er ovre, går eleverne til det næste lokale, hvor de skal have undervisning. Her venter de uden for lokalet, inden undervisningen går i gang igen, og når læreren er klar, åbnes døren. Så er der ofte musik for at skabe en stemning, der matcher undervisningen, og der gives highfive i døren. Når eleverne ankommer til lokalet, får de en såkaldt ’ticket in the door’. Det er en lille opgave i døren, som skal løses i grupper. Ud over en klar opgave, er der altid en plan for, hvordan de skal sidde, og hvem de skal sidde med. Det står på tavlen, og det er ofte forskelligt fra time til time. Eleverne synes, det er trygt, at de får tildelt en gruppe. Det gør, at de lærer hinanden at kende, og at de ikke skal tænke over, hvor de sætter sig.

Lærerne nulstiller rummet

Når timen er færdig, rydder lærerne op med eleverne, så lokalet er klar til næste time. Det er meget bevidst, at lokalerne ikke har en masse ophæng på væggene, da det hurtigt kan sande til. Hvis man har noget, der skal bruges i timen, så kan man hænge det op eller stille det frem, men efter timen tager man det ned igen, så rummet er nulstillet til den næste underviser.

3 vigtige læringer

1. Skolens valg om have faglokaler, som eleverne skifter mellem i løbet af dagen, har betydet, at lærerne oplever elever, der er mere klar til næste time, næste fag. Det, man har oplevet i tysk, er ikke nødvendigvis med i bagagen, når man træder ind i matematikrummet. Det er et fysisk sceneskift, som både lærere og elever på skolen oplever fungerer rigtig godt.
2. Den nye indretning med ekstra lyddæmpning, pendler og siddepladserne langs væggene har betydet mere, end skolen havde forventet. Både elever og lærere oplever, at det er rart at være i rummene, og at de understøtter ro og nærvær i undervisningen. Samtidig er rummene fleksible og giver god plads til aktivitetsbaseret undervisning.
3. På Spir Efterskole tager man afsæt i, at der er tre undervisere: Underviseren, materialerne og rummet. Når rummet er blevet så integreret en del af skolens pædagogik, handler det blandt andet om, at Spir-pædagogikken har rummet som en helt central kerne. Også eleverne oplever skolens arbejde med rummet som rigtig betydningsfuldt, fordi det bunder i ønsket om at skabe de bedst mulige rammer for deres læring.