“Det er dejligt, at vi er sammen begge klasser.
Så har alle venner.”
Går du i b-klassen og har en bedste ven i a-klassen, er du godt stillet på Stengård Skole. Her undervises indskolingen på tværs af årgangen, og lærerne er fælles om opgaven. En ombygning af indskolingen har givet et mere åbent og varieret læringsmiljø. Og så har den styrket fællesskabet på tværs af klasser og årgange.
Et område pr årgang
Hver årgang fra 0.-3. klasse har sit eget område. Det består af 3-4 lokaler i åben forbindelse med hinanden bundet sammen af gangarealet, der også er inddraget som aktivt læringsrum. Når rummene varierer, giver det eleverne mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen, og det giver lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen.
Sådan blev rummene til
I flere år har både ledelse og det pædagogiske personale på Stengård Skole haft et stort ønske om at skabe mere fleksibel undervisning og sætte fokus på fællesskabet. Hvor flere klasser kan arbejde sammen. Hvor eleverne undervises mere differentieret i forhold til deres faglige niveau og kompetencer. Hvor man som barn lettere kan finde kammerater i et større fællesskab end klassen.
Da indskolingen i 2020 gennemgik en større ombygning til 17 mio. kroner blev de traditionelle klasserum lagt sammen og omdannet til åbne læringsarealer – et til hver årgang, som består af to klasser. I dag arbejder alle klassetrin på tværs af årgangen med fælles undervisning og åben dør mellem a- og b-klassen, mens al undervisning og forberedelse er tilrettelagt fælles på årgangen.
Selvom det kun er Stengård Skoles indskoling, der er ombygget og renoveret, arbejder hele skolen efter samme principper. Og det er planen, at også udskolingens klasser på sigt skal ombygges, så deres rum i højere grad understøtter årgangsundervisning.
Kom indenfor
Stengård Skole ligger i Gladsaxe Kommune. Her går der 576 elever sammen med ca. 60 ansatte. Vi kigger nærmere på indskolingen, som blev ombygget i 2020.
Sådan gik de til opgaven
Allerede i 2018 begyndte Stengård Skole at arbejde med praksisforsøg. Her undersøgte medarbejderne sammen med ledelsen, hvordan ændringer af de fysiske rammer på skolen kunne skabe mere fleksible læringsrum. Skolen lavede forskellige prøvehandlinger, hvor de indrettede lokalerne anderledes, så de passede med den måde, skolen gerne ville undervise på: På tværs af årgange og med fokus på at styrke det 21. århundredes kompetencer som kritisk tækning, kreativitet, kommunikation og samarbejde.
På den måde blev praksisforsøgene en slags øvelsesarena for hele skolen og har dannet grundlag for den måde, indskolingen er indrettet på i dag, efter den blev ombygget i 2020. Skolens elever blev inddraget undervejs både i forbindelse med prøvehandlingerne, og igen da skolen skulle bygges om. Det betyder, at de læringsmiljøer, der er på Stengård Skole i dag, er skabt i fællesskab.
”Elever som har det svært, har det også svært her, men vi er flere voksne til at støtte dem.”
Lærer, Stengård Skole
Sådan er rummet indrettet
Indretning
på mange måder I alle årgangsområderne er der en varieret indretning, som udgøres af samlingstrappen, højborde, gulvplads med tæpper og mange andre former for siddemuligheder.
Et roligt udtryk
Æstetikken i afdelingen er præget af større flader med rolige og afstemte farver, der giver ro i rummet. Et godt dagslys er tydeligt overalt. Og der er udvalgte steder, hvor elevernes produkter er hængt op. De aflukkede garderober i gangarealet er et bevidst valg for at skabe et minimum af visuel støj.
Lad der blive lys
En anden kilde til lys er beslutningen om at åbne op mellem de tidligere gangarealer og klasserummene.
Nicher og huler til ro
Enkelte rum i hvert årgangsområde indeholder huler bygget i træ, som eleverne kan kravle ind i, hvis de har brug for det. På gangen er der nicher, som er åbne i toppen i omkring 160 cm højde. Højden er tilpasset, så eleverne oplever at være i deres eget rum, mens den voksne, som går forbi på gangen, har mulighed for at kigge over nichens væg og holde opsyn med, hvad der sker. I alle årgangsområder står også en eller flere telefonbokse med et bord og lyddæmpet inderplade, hvor eleverne kan arbejde.
Tid til trappen
Til faglig formidling og samling har alle årgangsområder en formidlingstrappe i træ. Den bruges ofte ved dagens begyndelse til fællessang, når der skal gives beskeder og ved faglig gennemgang. Ved trappen er der en flytbar skærm, som skolens personale kan bruge til at gennemgå ting med eleverne.
Sådan fungerer rummene
Fælles ansvar
Stengård Skolen arbejder ud fra teorien om, at alle medarbejdere har et fælles ansvar, og skolen ønskede derfor at gøre op med, at man som lærer står alene. Derfor er der i enhver given undervisningssituation tre voksne om de to klasser på årgangen, som er fælles om både undervisning, forberedelse og evaluering. For eleverne betyder det tre faste voksne gennem hele undervisningen, hvilket giver flere muligheder for at arbejde kreativt og problemløsende. Når der er flere voksne om eleverne, er der også bedre mulighed for at give ekstra støtte til de elever, der har brug for det.
Adfærd og støj
På Stengård Skole har man både arbejdet med akustik og adfærd ift. at minimere støj. De åbne rum med mange elever stiller krav til adfærd i lokalerne. Man går eksempelvis ikke igennem et årgangsområde med elever, hvis der er undervisning i gang, og man hvisker som voksen, når man går igennem, så der ikke hele tiden er gennemgangsforstyrrelser.
Årgangsbaseret
Arbejdet på tværs af årgangen gør, at eleverne har fået adgang til et større fællesskab og mulighed for at danne faglige og sociale relationer på tværs. Det pædagogiske personale hjælper og sparrer i højere grad hinanden fagligt, fordi de nu er fælles om undervisningen. De lærer af hinanden og kan bedre støtte de elever, der har brug for det.
Fællesskab
Rummenes åbenhed gør, at eleverne ser meget mere til hinanden på tværs af årgange og klasser. Det bidrager til oplevelsen af, at man som elev på Stengård Skole er en del af et større fællesskab, samtidig med at man kan trække sig til de små fællesskaber med et par venner eller sin klasse.
3 vigtige læringer
- Ønsket om altid at have det samme fag i begge klasser på årgangen på samme tidspunkt kræver, at man sætter skarpt fokus på at få skemalægningen til at gå op. Det kræver en ekstra opmærksomhed på planlægningen fra ledelses side, når lærerne altid skal være tre om undervisningen, have parallelle lektioner og have planlagt forberedelse for teamet på årgangen. Derfor har Stengård Skole en klar og grundig struktur, som er afgørende for at lykkes i de åbne rammer.
- For lærerne har det været rigtig positivt og givende at undervise sammen og lære af hinanden. Det kræver også, at man som lærer er klar til at afgive sit klasserum både fysisk og mentalt. Til gengæld er gevinsten stor i form af mere samarbejde og læring på tværs i årgangsteamet.
- Skolen har haft stor glæde af at lave prøvehandlinger inden ombygningen. Det har givet dem erfaringer med, hvad der virker– og ikke virker. Erfaringen er også, at prøvehandlingerne skal have tid til at vise deres effekt. Når man prøver en ny indretning af på Stengård Skole, lader man gerne alt være i tre måneder. Først der ved man, om det reelt virker.
