Uddannelse
Foto: RUM
Et godt studie- og læringsmiljø er vigtigt for at tiltrække og tilknytte elever og studerende både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De fysiske rammer har stor betydning både for identitet, uddannelsesvalg og trivsel for elever og studerende på landets uddannelser.
For at skabe fælles viden om det fysiske lærings- og studiemiljøs betydning samler vi viden og værktøjer til at arbejde bevidst med de fysiske rammer både i forhold til indretning, brug af arealer og trivsel. Her kan du finde arrangementer, viden, værktøjer og gode eksempler på, hvordan du kan arbejde det fysiske miljø både på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervsskoler.
Hjælp til fysiske rammer
Konferencer og seminarer om uddannelsesbyggeri
Hver år afholder vi en række konferencer, seminarer og kurser, som handler om velfærdsbyggeri. Særligt på uddannelsesområdet har vi en årlig konference om Erhvervsskolernes fysiske rammer. Men vi har også arrangementer om fx flerbrugerhuse og arealoptimering, Du finder links til alle vores arrangementer nederst på denne side.
Oplæg
Hvis du har brug for et oplæg om tendenser i forhold til fysiske rammer på uddannelser og studiemiljøer, så kommer vi gerne ud og holder et oplæg hos jer.
Du må altid meget gerne kontakte os for at høre om mulighederne, vi kan både selv komme ud og formidle kontakt til andre oplagte eksperter.
Workshop
Hvis du har brug for at komme i gang med de indledende tanker i forhold til at ændre på indretning, eller forud for et renoverings- eller byggeprojekt, kan vi komme ud til jer og afholde en workshop, hvor vi tager udgangspunkt i, hvordan I gerne vil arbejde med jeres fysiske rammer både strategisk, fagligt og pædagogisk og konkret i forhold til rum og funktioner.
Workshoppen kan også handle om evaluering af jeres eksisterende rammer, og hvordan I kan blive mere bevidste om brugen af dem, eller om hvordan I kan gribe ibrugtagningsprocessen an, hvis I står foran at skulle ibrugtage forandrede rammer i skolen
Vi har holdt workshop af forskellig karakter hos blandt andre SOSUH, Asmildkloster Landbrugsskole, Mercantec i Viborg
Du må altid meget gerne kontakte os for at høre om mulighederne.
Studieture
Skal I på studietur og have ny inspiration i forhold til, hvordan andre arbejder med deres fysiske rammer? Det kan enten være i forhold til at indrette sig anderledes, eller se renoverede og nybyggede skoler og uddannelsesinstitutioner, så kan vi arrangere studieturen for jer.
Vi kan skræddersy den efter jeres behov, og turen kan gå til både ind- og udland. Kontakt os for at høre mere
Værktøjer til uddannelsesbyggeri
Her finder du en række værktøjer, som kan hjælpe dig, når du gerne vil arbejde med dine fysiske rammer på uddannelser både, når det handler om ungdomsuddannelser, erhvervsskoler, professionshøjskoler, voksenuddannelse, højskoler og videregående uddannelser.

Dialogværktøj til erhvervsskolebyggeri
Værktøj med gode råd til at arbejde
med de fysiske rammer på erhvervsskoler

Dialogspørgsmål til godt erhvervsskolebyggeri
Dialogspørgsmål som
I kan bruge i projektgruppen, til at arbejde med fysiske rammer
Eksempler og inspiration
Her kan du finde gode historier om og eksempler på indretning og brug studiemiljøer og fysiske rammer på forskellige typer af skoler og uddannelsesinstitutioner.

I Holstebro skaber kulturen fleksible rammer
SOSU MV Holstebro
Hvordan skaber man en god erhvervsskole, hvor fagligheden kan trives, når der ikke er så meget plads? I Holstebro har SOSU MV bygget en ny skole, hvor undervisere og elever har været med til at sætte deres præg på den nye skole. Pladsudfordringerne løses gennem fleksible undervisningslokaler og en kultur, der bærer præg af lige dele pragmatik og samarbejde.

På NEXT har indretningen en didaktisk funktion
NEXT
Erhvervsskolen NEXT danner rammerne for omkring 40 erhvervsuddannelser og 6 forskellige gymnasier. Hvordan sikrer man sig, at alle skolerne har en tydelig identitet og samtidig føles som en del af samme institution? På NEXT har man udpeget nogle strategiske pejlemærker og principper for design, indretning og organisering af de fysiske rammer, som sikrer, at bestemte elementer i det fysiske udtryk går igen på tværs af adresser.

Styrket sammenhæng mellem fysiske rammer skaber rum til at mødes
Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier breder sig over et campusområde på omkring 230.000 m2 og en række bygninger, der er bygget i forskellige perioder og til forskellige behov. Skolen har lagt et strategisk fundament for, at nye bygninger bygges med fokus på at skabe sammenhæng mellem de forskelligartede bygninger. For sammenhængskraft er et af nøgleordene for den strategiske udvikling af Herningsholms campusområde.
Rapporter, forskning og viden
Her samler vi viden og inspiration fra relevante rapporter, artikler og undersøgelser om skolens fysiske rammer
Send os mere viden
Hvis du er eller har været involveret i et projekt, som har gjort noget særligt i forhold til skolens fysiske rammer, så vil vi meget gerne høre om det. Du må meget gerne skrive til os, hvis du kender til noget der mangler her på siden.
"*" indikerer påkrævede felter
Arrangementer om velfærdsbyggeri
Fede læringsmiljøer på erhvervsskolerne
Skolens rum – Læringsmiljøer til motiverende undervisning
Idrætsprojekter: Oplevelser og netværk på studietur
Plejeboligdagen: Hvordan bygger vi verdens bedste plejebolig?
Flerbrugerhuse og multianvendelse
Hospitalsrenovering i praksis – fra byggeplads til drift


Kontakt
Hvis du ønsker mere information om Center for Velfærdsbyggeri, kan du kontakte:
Christine Skovgaard Madsen
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143
Lars Bertelsen
lb@bygherreforeningen.dk
Telefon: +(45) 6174 2233



