Huset har wauw-effekt og masser af sceneskift

Når du rammer udskolingen, åbnes dørene bogstaveligt talt til et ganske unikt hus. Det er vokset ud af en tidligere daginstitution – og ud af et ønske om at løfte motivationen blandt kommunes udskolingselever. Med rum kodet til fordybelse, ideudvikling og produktion har både elever og lærere i Gentofte fået et hus, som kan rykke skolernes undervisning i en mere praksisfaglig retning.

Sådan blev rummene til

Gentofte Kommune satte for år tilbage politisk fokus på motivation for læring i udskolingen, efter undersøgelser blandt eleverne viste, at den var faldende.

Derfor nedsatte kommunen et udvalg med en bred kreds af deltagere – herunder elever. Sammen fik de blandt andet ideen om et fælles udskolingshus, hvor elever kan mødes på tværs af skoler, få praksisnær undervisning i et inspirerende læringsmiljø med fokus på design, kreativitet og teknologi, og hvor der er fokus på en undersøgende læringstilgang med plads til fejl.

Sådan gik de til opgaven

Udskolingshuset er opbygget i en fælles proces med lærere fra kommunens skoler, elever og husets faste ansatte, som alle har bidraget til udviklingen af rummenes funktioner. Med hjælp fra et lokalt tømrerfirma og senere også en industriel designer blev en tidligere daginstitution i Gentofte ombygget til det, der i dag er Udskolingshuset. Samarbejdet med den industrielle designer er fortsat, og han er løbende med til at udvikle husets rammer.

Huset åbnede i 2021 midt under pandemien, og derfor blev grundtanken om, at eleverne skulle mødes på tværs, sat midlertidigt på pause frem til september 2022, hvor huset blev taget i brug.

Udskolingshuset er etableret med støtte fra Villumfonden – en fondsbevilling på 8 mio. kroner, som både er brugt på de fysiske rammer og til kompetenceudvikling af lærerne, så de kan bruge husets mange muligheder. I dag bruger alle kommunens skoler huset, og skolernes driftsbidrag en lærer pr. skole, som er i huset en dag om ugen.

”Når vi skal herned, ved vi, at det ikke bliver kedeligt. Vi skal altid lave noget nyt, som er megaspændende.”

Elev, Udskolingshuset

Sådan er rummet indrettet

Genbrug. En stor del af rummene er indrettet med genbrugsmøbler eller indeholder elementer bygget af genbrugsmaterialer. Det gælder f.eks. alle sofaerne i rummet Fælles, som er fra et gammelt hotel, mens nicherne i rummet Dialog er bygget af gamle døre. Genbrug er en vigtig del af husets indretning, da det ud over at signalere bæredygtighed også viser, at her er der plads til, at tingene må bruges.

Æstetik. Der har været fokus på at skabe en æstetik, som er hyggelig og hjemlig. Men også en æstetik, der taler til udskolingselever, og som ikke er for skoleagtig. Her har farver og planter været vigtige elementer. Samtidig skal æstetikken signalere design og kreativitet gennem rummenes indretning og udsmykning på væggene.

Farver. I Udskolingshuset er farverne brugt meget bevidst til at skabe en særlig æstetik, som taler til eleverne. Det er umættede og afdæmpede farver, som er med til at skabe mere ro – et meget bevidst valg fra ledelsens side efter guidelines fra eleverne.

Lys. Lamper, lyskæder og farvet lys medvirker til at sætte stemning i de forskellige rum. F.eks. i det store samlingsrum i kælderen, hvor vinduerne er blændet, så belysningen i rummet kan styres via lamper. Derudover kan lyset ændre farve i rummet til forskellige didaktiske formål for at sætte stemning eller skabe ro.

Rum. Alle rum – og det flow der er gennem Udskolingshuset – afspejler de forskellige faser i en klassisk designproces. Fra refleksion og idegenerering til dialog, produktion og formidling. Alle rum har derfor navne, som indikerer, hvilken aktivitet og sted i designprocessen rummet er indrettet til. Et eksempel er rummet Ro, som er indrettet til fordybelse og refleksion med masser af puder, gulvplads, planter og lyskæder, der sætter stemningen. Et andet eksempel er rummet Fælles, der er indrettet med sofaer og en hyggelig stemning, som lægger op til samtaler, mens husets podcastrum, filmrum og makerspaces er indrettet til egentlig produktion.

Sådan fungerer rummene

Visionen er godt på vej

Tankerne bag Udskolingshuset har været at skabe mere motiverende og praksisfaglig undervisning. Husets leder oplever, at de har fået prikket til “plejer” og er med til at vise vejen for, hvordan man kan undervise anderledes og gøre tingene på en anden måde. Blandt andet ved at skifte rum i forhold til aktivitet. Ved at give eleverne mere mulighed for autonomi og selvbestemmelse. Og ved at praktisere mantraet, at det er i orden at fejle. Det er ofte her, læringen ligger.

Sceneskift giver dynamik i undervisningen

Det er med til at sætte en særlig stemning og en anderledes, kreativ ramme om undervisningen, når rummene i Udskolingshuset er særligt indrettet til forskellige aktiviteter. En dag i Udskolingshuset starter ofte i samlingsrummet i kælderen, hvor eleverne får en fælles introduktion. Derefter bevæger de sig rundt i huset til enten ro og fordybelse eller til dialog og produktion alt efter, hvad der er fokus den dag. Lærerne oplever, at de forskellige rum til forskellige aktiviteter giver dynamik til undervisningen, og at de sceneskift, eleverne oplever gennem dagen, gør dem mere interesserede i undervisningsforløbet og pirrer deres nysgerrighed.

Huset har wauw-effekt

Udskolingshuset er præget af en særlig æstetik, der er med til at sætte en stemning og understrege, at her har nogen gjort sig umage. Der er en wauw-effekt i huset, som også inspirerer lærerne til at udføre en helt anden form for undervisning i Udskolingshuset end hjemme på skolen. Det inspirerer også eleverne til naturligt at passe på huset og dets muligheder.

3 vigtige læringer

1. Det kræver noget ekstra at motivere hele lærergruppen til at bruge et sted som Innovateket. Også dem, der ikke umiddelbart er vant til at arbejde med innovation og teknologi i deres undervisning. Et greb på Kokkedal Skole har været en læringsfestival, hvor alle lærere fik fem måneder til at udvikle og fremvise et produkt, som var skabt sammen med deres elever i Innovateket. På den måde tog alle lærere stedet i brug.
2. Innovateket er indrettet åbent og med glas mellem lokalerne, så man kan se, hvad der foregår i de forskellige rum. Det vækker elevernes og læreres nysgerrighed og lyst til at komme derind. Det at samle rummene på den måde har givet lærerne mulighed for at lave undervisningsforløb på tværs af Innovatekets lokaler. F.eks. starter man med idegenerering i Skramloteket, hvorefter eleverne 3D-printer deres ideer i makerspace for til sidst at bygge dem i sløjdlokalet ved siden af.
3. Skolens elever nyder den praktiske tilgang til undervisning væk fra klasselokalet, og lærerne oplever, at Innovateket generelt har løftet elevernes engagement og motivation. Det giver flere elever mulighed for at stråle og lykkes med deres faglighed på en anden måde end den mere boglige tilgang. De får succesoplevelser i Innovateket, som de kan tage med tilbage til klasserummet. Det gælder også flere af skolens specialklasseelever, som trives rigtig godt i Innovateket.